Tilsyn
 
 
 
I henhold til Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
 LBK nr 1135 af 7/12/2011 Kapitel 3, Tilsyn, har Christianshavns Døttreskoles forældrekreds valgt undertegnede til at føre tilsyn med skolen.

Tilsynserklæring skoleåret 2013-2014
Tilsynsrapport er udfærdiget i henhold til bestemmelserne i Friskolelovens § 9 stk. 2, omhandlende tilsyn med elevernes standpunkt i fagene dansk, matematik og engelsk.
I dette skoleår var jeg 3 gange på Christianshavns Døttreskole (skolekode 101079). To af gangene inkluderede undervisningsbesøg, hvor jeg har overværet én til to lektioner i følgende fag og klasser:
Det er altid en stor fornøjelse, at varetage opgaven som tilsynsførende her på Christianshavns Døttreskole. Skolen, er præget af en stor flok veloplagte unger og professionelle, dygtige og målrettede medarbejdere.
Under mine besøg på skolen bliver jeg mødt med meget venlighed og imødekommenhed af både børn og voksne.
Hver gang når jeg kommer, oplever jeg, at alle gerne vil vise deres skole frem, en skole som de er glade for og stolte af. Skolen er præget af en gensidig varm, positiv og hensynsfuld omgangsform og det er min klare opfattelse, at såvel elever som lærere trives. 
I forbindelse med mine besøg bliver jeg orienteret om årsplaner, undervisningsplaner, elevmaterialer med videre.
Den faglige og pædagogiske kvalitet af skolens undervisningsplaner og de anvendte undervisningsmaterialer er på fuld højde med de krav der stilles i loven om friskoler og private grundskoler med videre. Samtlige materialer lever dermed op til mine forventninger.
I de forskellige undervisningssituationer oplever jeg lærerens faglige kompetence og evnen til at stille relevante krav til den enkelte elev. Lærerne støtter elevernes interesse og engagement i undervisningen.
Skolens alsidige læringsmiljøer støtter yderligere op om elevernes aktive deltagelse i skolehverdagene.
Eleverne fordyber sig fagligt og kvalificeres til kritisk og ansvarlig stillingtagen, alt sammen i en atmosfære, der er præget af respekt og dialog.
Ved at søge indblik i elevernes faglige standpunkt, (bl.a. gennem karaktererne ved Folkeskolens afgangsprøver) kan jeg bekræfte, at elevernes standpunkt i samtlige af skolens undervisningstilbud står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen.
I skolens hverdag gives eleverne mulighed for at udvide kendskab til grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, samt at videreudvikle respekten for disse rettigheder.
Eleverne forberedes på at leve i et moderne samfund med frihed og folkestyre.
Jeg kan, efter mine besøg endnu en gang konkludere, at Christianshavns Døttreskole er en velfungerende skole, som i højeste grad står mål med, hvad der almindeligvis kan forventes i folkeskolen.
 

Eva Totzki, certificeret tilsynsførende
Cand. pæd. i. fysik/kemi, lektor ved UCC
Firhøjvej 24a
3250 Gilleleje
:tot@ucc.dk
)50483161